础苍蝉酶驳苍颈苍驳蝉蹿谤颈蝉迟别谤
Ans酶gere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
鈥� Kvote 1: 5. juli kl. 12
鈥� Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ans酶gere med yderligere dokumentation:
鈥� kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
For at s酶ge ind p氓 biologi skal du opfylde det generelle adgangskrav:
Desuden skal du have best氓et disse fag:
Ans酶gere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
鈥� Kvote 1: 5. juli kl. 12
鈥� Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ans酶gere med yderligere dokumentation:
鈥� kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
L忙s om adgangskrav og supplering
L忙s kriterier og s酶g st酶tte, hvis du har en diagnose, funktionsneds忙ttelse, et handicap eller er neurodivergent.
V忙r opm忙rksom, n氓r du s酶ger optagelse som tidligere studerende.
Optagelsestal biologi 2025 | |
---|---|
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ans酶gninger (heraf i kvote 2) | Ans酶gningsfrist 5. juli (300) |
Optagelsestal biologi 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 7,6 |
Standby-kvotient | 6,7 |
Optagne | 198 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ans酶gninger (heraf i kvote 2) | 582 (257) |
Aldersgennemsnit | 22,9 |
Juridisk k酶nsfordeling (cpr. - m/k) | 30% / 70% |
Biologi er en eksperimentel uddannelse. Du f氓r lov til at afpr酶ve nye metoder og arbejder b氓de i naturen og i laboratoriet. Vi har tilrettelagt en bred vifte af undervisningsformer til dig:
Det f酶rste halvandet 氓r af bacheloruddannelsen i biologi best氓r af obligatoriske kurser, hvor du l忙rer biologiens hovedteorier og de vigtigste begreber og metoder at kende. Du f氓r s氓ledes en solid og bred grundviden inden for de biologiske hovedomr氓der.
Du skal arbejde med blandt andet organismekendskab, mikrobiologi, evolutionsbiologi, biokemi og molekyl忙rbiologi, 酶kologi og fysiologi. Det giver dig indsigt i fagets teori, metoder og begreber.
Efter halvandet 氓r skal du v忙lge en specialisering, hvor du enten f酶lger den generelle profil i biologi eller den gymnasierettede specialisering. Se specialiseringerne herunder.
Som en del af uddannelsen har du en del valgfrie og begr忙nset valgfrie kurser, som du kan bruge p氓 at l忙se andre fag. Du kan ogs氓 lave et mindre forskningsprojekt, et: virksomhedsprojekteller tage til udlandet
Du afslutter bacheloruddannelsen med et selvst忙ndigt bachelorprojekt, hvor du selv v忙lger emne. Her kan du fordybe dig i en biologisk problemstilling, l忙re et forskningsomr氓de bedre at kende og f氓 praktiske erfaringer med eksperimentelt arbejde.
F氓 svar p氓 ofte stillede sp酶rgsm氓l om hverdagen p氓 studiet her
Den generelle profil i biologi giver dig maksimal valgfrihed til at sammens忙tte lige netop den profil, du gerne vil have. Du har nemlig et helt 氓rs valgfrie og begr忙nset valgfrie kurser til r氓dighed.
Du kan bruge den valgfrie del til at g氓 i en bestemt retning inden for biologien, eksempelvis molekyl忙rbiologi, mikrobiologi eller naturforvaltning 鈥� hvis du fx vil l忙se videre p氓 en anden kandidatuddannelse end biologi, er det en god id茅 at kvalificere sig til den.
Du kan ogs氓 v忙lge at fastholde bredden og tage fag fra mange forskellige fagomr氓der.
Nedenfor kan du se, hvordan dit samlede studieforl酶b ser ud, inkl. det f酶rste halvandet 氓rs grundforl酶b:
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Begr忙nset valgfrit kursus | Begr忙nset valgfrit kursus |
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Begr忙nset valgfrit kursus | Begr忙nset valgfrit kursus |
Bachelorprojekt |
En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.
Du skal v忙lge dine begr忙nset valgfrie kurser fra listerne herunder. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold.
Mindst 茅t af dine begr忙nset valgfrie kurser skal v忙lges fra denne liste:
Derudover skal du v忙lge op til tre kurser fra denne liste. Bem忙rk, at du kun kan v忙lge 茅t af kurserne p氓 15 ECTS:
Den gymnasierettede specialisering er for dig, der gerne senere vil have gode muligheder for at undervise i gymnasiet.
Specialiseringen er opbygget p氓 en m氓de, s氓 der er plads til at l忙se dit sidefag, og desuden indg氓r der et obligatorisk kursus i naturfagsdidaktik (l忙ren om at undervise naturfagligt) og p忙dagogik.
Nedenfor kan du se, hvordan dit studieforl酶b ser ud, inkl. det f酶rste halvandet 氓rs grundforl酶b:
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Begr忙nset valgfrit kursus |
Blok 1 | Blok 2 |
---|---|
Sidefag | Sidefag |
Sidefag | Sidefag |
Blok 3 | Blok 4 |
---|---|
Sidefag | Sidefag |
Bachelorprojekt |
En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.
Du skal v忙lge et begr忙nset valgfrit kursus fra listen herunder. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold.
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, m酶de nye mennesker, f氓 en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du t忙nke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsm忙ssig sammenh忙ng, mens du opbygger forst氓else for hverdagen p氓 en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? S氓 er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik m氓ske noget for dig.
叠别尘忙谤办: Uddannelsens studieordning er g忙ldende for det nuv忙rende studie氓r. En revideret studieordning for det kommende studie氓r f酶lger senere.
Bliv klogere p氓 bacheloruddannelsen i biologi p氓 K酶benhavns Universitet. I filmen fort忙ller en r忙kke studerende og en underviser om uddannelsen og studielivet. Du f氓r desuden pr忙senteret tre eksempler p氓 de mange karrieremuligheder, uddannelsen giver dig.
Pr酶v et uddannelsestjek og bliv klogere p氓, om du er klar til at l忙se bacheloruddannelsen i biologi. Du kommer igennem 10 sp酶rgsm氓l om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
N氓r du l忙ser p氓 bacheloruddannelsen i biologi f氓r du grundl忙ggende viden om den moderne biologis vigtigste fagomr氓der og metoder. Du f氓r ogs氓 indsigt i, hvordan vi bruger biologien i praksis, b氓de i erhvervslivet og i samfundet.
Det betyder bl.a., at du l忙rer:
I l酶bet af det f酶rste halvandet 氓r p氓 uddannelsen f氓r du overblik over de vigtigste organismegrupper, deres sl忙gtskabsforhold og udvikling. Du kommer desuden til at arbejde med fagomr氓der som populationsbiologi, adf忙rdsbiologi, cellebiologi og genetik samt l忙rer om de vigtigste 酶kosystemers struktur og funktion.
Hvad du kan, n氓r du er f忙rdiguddannet afh忙nger af, hvilken retning du drejer uddannelsen i. Du kan g氓 efter en generel profil i biologi, hvor du kan v忙lge mellem mange forskellige kurser inden for fx plantebiologi, humanbiologi, mikrobiologi, molekyl忙r- og cellebiologi, 酶kologi, marinbiologi, naturforvaltning, etc.
Du kan ogs氓 specialisere dig i bioinformatik, hvor du arbejder med biologiske data og bliver i stand til at bruge metoder og IT-v忙rkt酶jer til at analysere og visualisere data. Og endelig kan du f酶lge den gymnasierettede specialisering, der giver dig kompetencer til at undervise i biologi.
N氓r du har gennemf酶rt bacheloruddannelsen i biologi, har du ogs氓 f氓et nogle mere generelle videnskabelige kompetencer:
Med bacheloruddannelsen i biologi f氓r du direkte adgang til:
Du kan ogs氓 s酶ge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
Som f忙rdiguddannet kandidat i biologi kan du fx blive analytiker eller forsker i biotek- og medicinalindustrien eller i r氓dgivende ingeni酶rfirmaer. Du kan ogs氓 arbejde fx med natur- og milj酶forvaltning i ministerier og kommuner eller blive forsker p氓 et universitet.
Andre ans忙ttelsessteder kan v忙re i milj酶organisationer og patentvirksomheder - eller du kan blive underviser, fx p氓 gymnasier eller arbejde med formidling i andre sammenh忙nge. Mange f氓r ogs氓 helt andre typer jobs, hvor de i bredere forstand udnytter deres generelle akademiske kompetencer.
Ja, det kan du.
Med en kandidatgrad i biologi kan det v忙re oplagt for dig at forts忙tte i forskningsmilj酶et som ph.d.-studerende enten p氓 K酶benhavns Universitet, et andet dansk universitet eller i udlandet.
Se jobmuligheder og eksempler p氓 karriereveje som f忙rdiguddannet biolog fra K酶benhavns Universitet.
Biologiuddannelsen er ber酶mt for sit gode studiemilj酶. Det skyldes ikke mindst uddannelsens fokus p氓 praktisk arbejde i laboratoriet og i felten, som er med til at ryste de studerende sammen.
De f酶rste halvandet 氓r f酶lger du undervisningen p氓 et hold med 25-30 medstuderende, men blandt andet p氓 kurset Feltbiologi kommer du til at m酶de studerende p氓 tv忙rs af 氓rgangen.
P氓 det sidste halvandet 氓r blandes 氓rgangen p氓 kryds og tv忙rs alt efter hvilke kurser, du v忙lger. I introugen starter du og dine medstuderende p氓 campus med at l忙re hinanden og studiet at kende. I bliver fordelt i studiegrupper med 5-6 studerende og intro-ugen afsluttes med en hyttetur.
Biologistudiets samlingssted er uddannelsens hjemstavnslokale. Her kan man komme morgen, middag og aften og f氓 en kop kaffe, l忙se, holde gruppem酶der og hygge. Om fredagen transformerer lokalet sig til fredagsbaren Barwin.
Derudover er der en r忙kke grupper og foreninger, du som studerende kan v忙re aktiv i og m酶de andre studerende p氓 tv忙rs af alle 氓rgange:
Derudover sidder der biologistuderende i en r忙kke r氓d og udvalg fx studien忙vnet, Biologisk Instituts undervisningsudvalg, i Biologisk Instituts ledelse og p氓 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. At sidde i disse udvalg giver dig en unik mulighed for at g酶re en forskel, f氓 indflydelse og giver ogs氓 en masse kvalifikationer til det senere arbejdsliv.
Uddannelsen h酶rer hjemme p氓 N酶rre Campus, som ligger ved M忙rsk T氓rnet, K酶benhavns st酶rste og mest popul忙re park, F忙lledparken, og Panum p氓 Blegdamsvej. Her finder du b氓de naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
鈥淏iologernes fredagsbar, fodbold og forskellige andre sportsaktiviteter, foredrag, diverse udflugter ud i naturen for at se p氓 svampe, planter, fugle, i zoologisk have osv... 鈥�
鈥淏iologien er i den grad blevet relevant i vores samfund, og mange sv忙re hurdler ligger og venter p氓 at blive l酶st i fremtiden. Jeg har p氓 intet tidspunkt fortrudt min beslutning om at l忙se biologi og ser frem til at deltage i den yderligere forskning og forst氓else af biologiens verden.鈥�
鈥淓n god ting ved biologistudiets opbygning er den basisviden, man tilegner sig, inden man egentlig skal til at specialisere sig. Studiet sp忙nder bredt, og man bliver p氓 basis氓rene, ud over botanikken og zoologien, pr忙senteret for flere forskellige fag; bl.a. biokemi, 酶kologi, molekyl忙rbiologi, genetik, evolutionsbiologi og humanbiologi.鈥�
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her st氓r et hold af tutorer, der allerede g氓r p氓 din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en r忙kke sociale og l忙rerige aktiviteter for alle, s氓 du f氓r en tryg og god start p氓 din nye uddannelse.
F氓 indblik i, hvad der sker i din f酶rste tid p氓 studiet 鈥� og hvorn氓r du skal s忙tte kryds i kalenderen.
Til 脜bent Hus kunne du m酶de Kristian, som l忙ser biologi. I videoen fort忙ller han om uddannelsen.
Det sociale liv p氓 biologi er fedt. Man laver praktiske 酶velser sammen med ens klassekammerater. Det giver noget ekstra socialt i forhold til en forel忙sning. Vi sk忙rer fx i fr酶er eller samler planter.
Du har flere muligheder for at bes酶ge os p氓 biologiuddannelsen. Her kan du f氓 en forsmag p氓 uddannelsen og studiemilj酶et.
Vores studievejledere er klar til at hj忙lpe dig med dine sp酶rgsm氓l om f.eks.
Du vil opleve, at der er en r忙kke forskelle fra at v忙re elev p氓 en ungdomsuddannelse til at v忙re bachelorstuderende p氓 universitetet. Som studerende har du mere frihed 鈥� og ogs氓 et st酶rre ansvar for selv at s忙tte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar p氓 nogle af de sp酶rgsm氓l, som kommende studerende ofte sp酶rger om.
Studie氓ret er delt op i blokke:
Ud over de 4 blokke i for氓ret og efter氓ret er det ogs氓 muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Du vil opleve, at der er en r忙kke forskelle fra at v忙re elev p氓 en ungdomsuddannelse til at v忙re bachelorstuderende p氓 universitetet. Som studerende har du mere frihed 鈥� og ogs氓 et st酶rre ansvar for selv at s忙tte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar p氓 nogle af de sp酶rgsm氓l, som kommende studerende ofte sp酶rger om.
Hver blok best氓r af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil alts氓 have kortere kurser og g氓 til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
I eksamensugen har du eksamener. Afh忙ngigt af hvorn氓r p氓 ugen dine eksamener ligger, skal du b氓de bruge ugen til at
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen p氓 at
Studie氓rets opbygning i blokke betyder, at du f氓r nyt skema op til 4 gange om 氓ret. Det skal de fleste nye studerende lige v忙nne sig til.
Dit skema 忙ndrer sig fra blok til blok og er afh忙ngig af, hvilken slags undervisning der er p氓 dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvorn氓r p氓 ugen din undervisning kommer til at ligge.
P氓 den m氓de kan du planl忙gge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, f酶r du f氓r dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under . Du finder skemagruppen til h酶jre p氓 kursets side.
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for f酶lgende tidspunkter:
Cirka en uge f酶r du starter p氓 uddannelsen, kan du se hvorn氓r og hvor forel忙sninger og 酶velser er placeret. Du kan se dit skema p氓 kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit WM真人-login, som du modtager, inden du starter p氓 uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under .
P氓 universitetet bliver der generelt ikke registreret frav忙r. P氓 de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
P氓 nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen eller i specifikke laboratorie酶velser.
Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller 茅t stort kursus per blok (et studie氓r best氓r af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, s氓 din undervisningsuge kan b氓de best氓 af hele og halveundervisningsdage. Du kan ogs氓 opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du h酶re tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fort忙lle om
Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, n氓r du l忙ser p氓 universitetet.
Om du kommer til at bruge 26 timer p氓 forberedelse hver uge er sv忙rt at vide p氓 forh氓nd. M氓ske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest sp忙ndende eller har let ved. M氓ske har du brug for mere tid til kurser, du synes er sv忙re.
N氓r eksamen n忙rmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du f氓r brug for at forberede dig for at v忙re kl忙dt bedst p氓 til undervisningen.
Din forberedelse kan fx best氓 i, at du
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du l忙ser og forbereder dig til undervisningen. Der er alts氓 ikke lektier p氓 samme m氓de, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du f氓r dog typisk en liste over litteratur og 酶velser, der bliver gennemg氓et i l酶bet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan l忙se og 酶ve dig p氓.
P氓 nogle kurser er der krav til, at du fx best氓r et antal afleveringsopgaver i l酶bet af kurset for at kunne g氓 til eksamen.
M忙ngden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. P氓 nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du p氓 andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under .
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, n氓r de begynder p氓 uddannelsen. P氓 den m氓de har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen ogs氓 v忙lge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende v忙lger at forts忙tte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig ogs氓 et socialt tilh酶rsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du f氓r brug for 鈥� b氓de i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at l忙se mange forskellige typer tekster i l酶bet af uddannelsen. Det kan b氓de v忙re kortere og l忙ngere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra 濒忙谤别产酶驳别谤.
Noget l忙sestof vil v忙re
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at m酶de tekster p氓 b氓de dansk og engelsk. Det kan ogs氓 v忙re, at undervisningen p氓 enkelte af dine kurser er p氓 engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme b氓d som dig, s氓 du er ikke alene om at skulle v忙nne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at l忙se og formulere dig p氓 engelsk i l酶bet af uddannelsen.