V忙lger du den generelle profil i bioteknologi kan du fx g氓 i dybden med, hvordan vi kan bruge bioteknologi til udvikling af bioenergi. Du kan ogs氓 besk忙ftige dig med at udvikle bioaktive stoffer og biomedicin, som bruges i kampen mod sygdomme i dyr og afgr酶der.

Eller du kan se p氓, hvordan vi nemt og billigt kan opspore problematiske fremmedstoffer i milj酶et ved hj忙lp af biosensorer, som bliver selvlysende, hvis de kommer i kontakt med tungmetaller. Du kan ogs氓 arbejde med genteknologi i f酶devarer eller unders酶ge f酶devarers effekt p氓 immunforsvaret, kombineret med fx nye l忙gemidler.

Specialiseringen indeholder begr忙nset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse p氓 sammens忙tningen af din uddannelse.

De begr忙nsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at pr忙ge dit studie ved at v忙lge blandt en r忙kke kurser m氓lrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan v忙re, at du 酶nsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller data science. De valgfrie kurser v忙lger du frit selv, enten p氓 K酶benhavns Universitet, p氓 andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.

Du kan ogs氓 bruge noget af valgfriheden p氓 projekter uden for kursusregi eller p氓 at lave et virksomhedsprojekt.

Den generelle profil i bioteknologi, inkl. det f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.

Begr忙nset valgfrie kurser

Du skal v忙lge to begr忙nset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenst氓ende liste (bem忙rk, at et projekt udenfor kursusregi kan t忙lle for to kurser):

• Projekt udenfor kursusregi (7,5 eller 15 ECTS)

V忙lger du den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, f氓r du indsigt i organismers diversitet, 酶kologi og didaktik, som ruster dig til at formidle og undervise i fagene.

Ligesom den generelle profil indeholder specialiseringen begr忙nset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse p氓 sammens忙tningen af din uddannelse.

De begr忙nsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at pr忙ge din uddannelse ved at v忙lge blandt en r忙kke kurser m氓lrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan v忙re du 酶nsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller genetik. De valgfrie kurser v忙lger du frit selv, enten p氓 K酶benhavns Universitet eller p氓 andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.

Du kan ogs氓 bruge noget af valgfriheden p氓 projekter uden for kursusregi eller p氓 at lave et virksomhedsprojekt.

Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, inkl. det f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.

Begr忙nset valgfrie kurser

Du skal v忙lge to begr忙nset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenst氓ende liste. Bem忙rk, at kurset Project in Experimental Molecular Biology t忙ller for to kurser:

• (15 ECTS)

I den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi f氓r du indg氓ende viden om uorganisk og organisk kemi. Du f氓r ogs氓 indblik i 酶kologi og didaktik, der giver dig kompetencer inden for formidling og undervisning i fagene.

Specialiseringen indeholder et begr忙nset valgfrit kursus, hvor du selv kan v忙lge om du vil fokusere yderligere p氓 fx statistik, biokemi eller genetik.

Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi, inkl. f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.

Begr忙nset valgfrie kurser

Du skal v忙lge et begr忙nset valgfrit kursus, svarende til 7,5 ECTS, fra nedenst氓ende liste:

Studie氓ret er delt op i blokke:

• Blok 1 og 2 i efter氓ret fra starten af september til slutningen af januar
• Blok 3 og 4 i for氓ret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i for氓ret og efter氓ret er det ogs氓 muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok best氓r af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil alts氓 have kortere kurser og g氓 til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afh忙ngigt af hvorn氓r p氓 ugen dine eksamener ligger, skal du b氓de bruge ugen til at

• forberede dig til eksamen
• deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen p氓 at

• g氓 til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har best氓et
• forberede dig til dine n忙ste kurser
• deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
• holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studie氓rets opbygning i blokke betyder, at du f氓r nyt skema op til 4 gange om 氓ret. Det skal de fleste nye studerende lige v忙nne sig til.

Dit skema 忙ndrer sig fra blok til blok og er afh忙ngig af, hvilken slags undervisning der er p氓 dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvorn氓r p氓 ugen din undervisning kommer til at ligge.

P氓 den m氓de kan du planl忙gge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, f酶r du f氓r dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til h酶jre p氓 kursets side.

S氓dan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for f酶lgende tidspunkter:

• Mandag kl. 8.00-12.00
• Tirsdag kl. 13.00-18.00
• Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge f酶r du starter p氓 uddannelsen, kan du se hvorn氓r og hvor forel忙sninger og 酶velser er placeret. Du kan se dit skema p氓 kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit WM真人-login, som du modtager, inden du starter p氓 uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. En stor del af undervisningen har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

• forel忙sninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
• 酶velsestimer med teoretiske 酶velser i grupper eller individuelt
• laboratorieundervisning med praktiske fors酶g
• projektarbejde

L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

P氓 universitetet bliver der generelt ikke registreret frav忙r. P氓 de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

P氓 nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning p氓 campus om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller 茅t stort kursus per blok (et studie氓r best氓r af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, s氓 din undervisningsuge kan b氓de best氓 af hele og halve  undervisningsdage. Du kan ogs氓 opleve at have en helt undervisningsfri dag, som du skal forvente at bruge p氓 selvstudie.

I videoen herunder kan du h酶re tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fort忙lle om

• hvor meget undervisning de har
• hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planl忙gger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, n氓r du l忙ser p氓 universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-25 timer p氓 forberedelse hver uge er sv忙rt at vide p氓 forh氓nd. M氓ske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest sp忙ndende eller har let ved. M氓ske har du brug for mere tid til kurser, du synes er sv忙re. 

N氓r eksamen n忙rmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du f氓r brug for at forberede dig for at v忙re kl忙dt bedst p氓 til undervisningen.

Din forberedelse kan fx best氓 i, at du

• skriver rapporter
• regner 酶velser
• l忙ser undervisningsmateriale
• laver forskellige former for projektarbejde

Du f氓r anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du l忙ser og forbereder dig til undervisningen. Der er alts氓 ikke lektier p氓 samme m氓de, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du f氓r dog typisk en liste over litteratur og 酶velser, der bliver gennemg氓et i l酶bet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan l忙se og 酶ve dig p氓.

P氓 nogle kurser er der krav til, at du fx best氓r et antal afleveringsopgaver i l酶bet af kurset for at kunne g氓 til eksamen.

M忙ngden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. P氓 nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du p氓 andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

V忙r med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, n氓r de begynder p氓 uddannelsen. P氓 den m氓de har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen ogs氓 v忙lge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende v忙lger at forts忙tte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

• forberede dig til undervisningen
• vende din tvivl om det faglige stof
• samarbejde omkring opgaver p氓 studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig ogs氓 et socialt tilh酶rsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du f氓r brug for 鈥� b氓de i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at l忙se mange forskellige typer tekster i l酶bet af uddannelsen. Det kan b氓de v忙re kortere og l忙ngere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra 濒忙谤别产酶驳别谤.

Noget l忙sestof vil v忙re

• sv忙rt, fordi det er helt nyt for dig
• lettere, fordi det bygger videre p氓 det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du v忙nner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at m酶de tekster p氓 b氓de dansk og engelsk. Undervisningen p氓 enkelte af dine kurser foreg氓r p氓 engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme b氓d som dig, s氓 du er ikke alene om at skulle v忙nne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at l忙se og formulere dig p氓 engelsk i l酶bet af uddannelsen.